Vilkår og Handelsbetingelser
1. Generelle oplysninger
Disse handelsbetingelser er gældende for alle aftaler og opgaver udført af Top Fliserens. Ved at acceptere et tilbud eller indgå en aftale med os, accepterer du automatisk disse betingelser. Vi anbefaler altid, at du læser dem grundigt igennem inden arbejdet påbegyndes.
2. Adgang til vand
For at vi kan udføre vores rensnings- og behandlingsopgaver effektivt, forudsætter vi, at der er fri og let adgang til udendørs brugsvand på adressen under hele opgavens forløb. Forbruget af vand i forbindelse med opgaven afholdes af kunden.
Vigtigt: Ekstra gebyr ved manglende vandadgang
Såfremt der ikke er en fungerende og let tilgængelig udendørs vandtilslutning på adressen, vil der blive pålagt et ekstra gebyr. Dette gebyr dækker vores ekstra ressourcer til at medbringe eksternt vand/vandtank samt det forlængede tidsforbrug til maskinel klargøring. Husk derfor altid at give os besked på forhånd, hvis vandhanen er lukket eller defekt.
3. Klargøring af arbejdsarealet
Forud for vores ankomst forventes det, at kunden har ryddet det areal, der skal renses. Det gælder flytning af krukker, havemøbler, grill, legetøj og andre løse genstande. Såfremt arealet ikke er klargjort, og vi skal rydde det før vi kan starte, vil vi tillade os at fakturere for det ekstra tidsforbrug.
4. Afbud og forsinkelser
Eventuelt afbud eller ændring af den planlagte tid skal meddeles os minimum 24 timer forinden. Ved for sent afbud, eller hvis vi møder forgæves op på aftalt tid og sted (og uden mulighed for at udføre opgaven pga. låste låger, hunde osv.), forbeholder vi os retten til at opkræve et kørsel- og tidsspildegebyr.
5. Garanti og Efterbehandling
Vi tilbyder landets stærkeste garanti på op til 15 år, når du vælger at få lagt vores nano-imprægnering efter en fliserens. For at denne garanti forbliver gældende, er den betinget af et årligt vedligeholdelsestjek i form af vores service- og garanti-algebehandling.